Udskriv siden

Ingen OL kvalifikation for Håkan

Af: Erik Nyblom

Desværre lykkedes det ikke Håkan at kvalificere sig til OL i Beijing.

Ved kvalifikationsstævnet i Rom mødte Håkan kineseren Jiang Cheng i 1/8 finalen.
Kineseren vandt første periode 2-0 hvorefter Håkan vandt den næste periode 3-2.
I tredje periode var kineseren bedre, med pointene 4-1 - og da Cheng ikke nåede finalen, endte dette stævne med en enkelt kamp for Håkan.

14 dage senere arrangeredes det sidste kvalifikationsstævne i græsk-romersk stil i Novi Sad, Serbien. Her lagde Håkan ud med en 1-1, 5-0 sejr over Heinz Marnette fra Tyskland i kvalifikationsomgangen. I 1/8 finalen stod Mohammadreze Ghazaei fra Iran for modstanden. Ghazaei vandt første periode 2-0 og i anden periode forcerede Håkan lidt for meget - noget Ghazaei udnyttede til at også vinde denne periode. Da heller ikke Ghazaei nåede finalen endte Håkans OL forhåbninger her.

Du kan se billeder fra stævnet i Rom i arkivet, hvor der også er videoklip fra de tre kampe.

30.05.2008