Herning til Kolding Cup

Af: Erik Nyblom

Herning Brydeklub stillede med 8 brydere til weekendens Kolding Cup. Hos puslingene blev det til en fjerdeplads for Mathias Christensen i 24 kg klasse, da han vandt to af de tre indledende kampe, men desværre tabte han bronzekampen til Lucas Davidsen fra Frederikshavn. Andreas Nielsen og Simon Amdi stillede begge op i 26 kg klassen, men endte begge uplacerede.

I drengerækken fik Emil Pagh en bronzemedalje i 32 kg klassen. Han vandt de to indledende kampe men tabte semifinalen til en svensk bryder. I bronzekampen blev det til en fald sejr over Tomas Laurenc fra Tjekkiet. Paw Sørensen stillede op i 35 kg klassen, hvor det blev til en enkelt sejr, hvilket ikke var nok for en placering.

Søndag var det seniorrækken der kæmpede om medaljer. Fredrik Bjerrehuus stillede op i 60 kg klassen og han endte på fjerdepladsen efter at have tabt den første kamp til rivalen Troels Birkshøj der for øvrigt vandt vægtklassen. Fredrik vandt kvalifikationskampen til bronzematchen, men tabte den sidste kamp til Robin Nilsson fra Sverige. Håkan Nyblom vandt 66 kg klassen med fire sikre sejre. I finalen vandt han over tyske Marc Wentzke. Herning stillede med to mand i 66 kg klassen. Rune Strobl vandt første kamp over en tjekkisk bryder, men tabte i anden omgang til Frederik Ekstrøm og endte uplaceret.

21.01.2008