Udskriv siden

Herning stiller med 4 mand til DM i ungdomskategorierne

Af: Erik Nyblom

Nakskov Brydeklub arrangerer denne weekend de danske mesterskaber for drenge, piger, ungdom og junior. Herning Brydeklub stiller til start med to drengebrydere lørdag og to juniorer søndag.

Emil Pagh er tilmeldt til drengenes 32 kg klasse, hvortil der er tilmeldt 7 brydere. Lige så mange brydere er der tilmeldt i drengenes 35 kg klasse, hvor Herning stiller med Paw Sørensen.
Søndag er Herning repræsenteret ved Fredrik Bjerrehuus i 66 kg klassen og med Martin Grønlund i 84 kg klassen.

28.03.2009