Udskriv siden

Emil Pagh nr. 1 i Sverige

Af: Erik Nyblom

Herning Brydeklub stillede med tre drengebrydere til Knattekampen i svenske Hässleholm i weekenden. Bedst gik det for Emil Pagh, der vandt drengenes 32 kg klassen, efter en stærk indsats i flere hårde kampe. I de tre indledende kampe blev det til to faldsejre og en pointsejr over to svenske og en dansk bryder. Semifinalen blev en rigtig gyser, hvor Peter vandt første periode klart med 7-1 hvorefter han tabte den anden periode 7-7 og endelig vandt han den afgørende periode med pointene 8-7 over sin svenske modstander. Finalen mod Rasmus Persson fra Sverige blev en lidt mere kontrolleret sejr, da Emil vandt første periode 10-4 og derefter kontrollerede den anden periode og vandt med pointene 1-1. Træneren John Vestergård var ganske tilfreds med Emils indsats; I lange perioder af kampene brød han helt fantastisk og slog mange flotte greb. Desværre har Emil en tendens til at begå fejl på et eller andet tidspunkt og dermed lukke modstanderne ind i kampen. Det skete også et par gange i dag, men han var den klart bedste bryder og dermed den rigtige vinder.

På grund af en lille fejl i forbindelse med indvejningen, kom de to øvrige Herning brydere, Peter Schmidt og Paw Sørensen til bryde i 38 kg klassen, selvom Peter vejer under grænsen for deltagelse i 35 kg klassen. Da stævnet var startet og fejlen gik op for træneren, valgte han dog ikke at brokke sig for meget, men få det bedste ud af situationen.
Det kan man vel godt sige at Peter gjorde, da han vandt de to første kampe over to svenske brydere, hvorefter han i semifinalen tabte 4-6, 1-2 til Jacob Ganløse fra Åbyhøj. I bronzekampen mødte han sin klubkammerat og træningsmakker og her var det Peter der sejrede og fik dermed en bronzemedalje med hjem. Paw lagde ud med at vinde de to indledende kampe på fald, men også Paw tabte sin semifinalekamp, da svenske Jonatan Wiktorsson var bedre, med pointene 3-1, 6-2. I bronzekampen mod træningsmakkeren, troede Paw ikke meget på sejr og viste ikke samme gåpåmod som i øvrige kampe og tabte kampen på fald.

15.12.2008