Danske holdmestre for drenge
Af: Erik Nyblom
10. Danske holdmesterskab for drenge
Herning Brydeklub stillede et kombineret hold sammen med AK Frem, Randers og blev en overraskende vinder af det danske holdmesterskab for drenge, der fandt sted i Frederikshavn.
Herning havde indtil 1993 vundet 9 mesterskaber, og overlod derefter scenen til Thor Nykøbing, der efterfølgende har vundet de seneste 15 titler på stribe – men måtte dog denne gang overraskende nøjes med fjerdepladsen.
Det var et uhyre spændende mesterskab, hvor holdets samtlige holdkampe endte 4-3, og havde Frem/Herning BK tabt den sidste holdkamp til Åbyhøj, var det endt med bronze i stedet for guldmedaljerne!
Samarbejdet mellem Frem og Herning er ikke af ny dato. Udover samarbejde ved mesterskaber har klubberne ofte været på udenlandsture sammen og pudsigt nok stammer Hernings cheftræner Brian Jørgensen fra Randers mens Randers’ cheftræner Kell Christensen oprindeligt kommer fra Herning.
Herningresultater:
Emil Pagh i 35 kg tabte efter tre perioder til Mads Nielsen, Frederiksværk 2-6 , 6-2, 2-6. Herefter vandt han over Jonas Haaber, Frederikshavn, der måtte opgive grundet skade. I kampen mod BK Thor blev det til sejr uden kamp og i kampen mod Mikkel Kodahl, Åbyhøj, vandt han med 3-0, 2-1.
Paw Sørensen i 38 kg startede med en kæmpeoverraskelse, da han kastede Marius Ottesen fra Frederiksværk i første periode og sikrede således sejren over de senere sølvvindere. Han tabte herefter til Daniel Pedersen, Frederikshavn med pointene 5-6 og 3-3. Han vandt på fald i anden periode over Thomas Otte, Thor Nykøbing og tabte endelig til Oliver Krüger fra Åbyhøj.
Peter Schmidt stillede op i 42 kg klassen. Han var lidt ude af kamptræning grundet en skade, men han startetede med at vinde over Anders L. Pedersen, Frederiksværk på fald i første periode. Derimod tabte han på ligeledes fald, i første periode til Simon Jensen, Frederikshavn. I kampen mod Patrick Pedersen, Thor Nykøbing vandt han første periode 6-2, men blev skadet i anden periode og måtte udgå.
Vinderholdet
32 kg - Ingen
35 kg - Emil Pagh, Herning
38 kg - Paw Sørensen, Herning
42 kg - Peter Schmidt, Herning og Muhanda Al-Karwarni, Randers
47 kg - Markus Vinther Hansen og Mads Kjærulf, Randers
53 kg - Rabia Al-Karwarni, Randers
59 kg - Thomas Roed, Randers
Slutresultat
1. Herning BK/AK Frem
2. AK Heros, Frederiksværk
3. BK Thrott, Åbyhøj
4. BK Thor, Nykøbing F
5. F.f.I. Frederikshavn
Tredjeplads ved DM for ungdom/junior hold
Samme dag blev DM for ungdom/junior hold også afholdt i Frederikshavn. Her opnåede det kombinerede hold fra Randers og Herning en tredjeplads.
Hernningresultater:
Fredrik Bjerrehuus fik i 66 kg usædvanlig hård modstand af sin træningspartner Troels Birkhøj, Thor Nykøbing. Fredrik tabte første periode med 0-3, og vandt anden periode med kun 1-0, men i tredje periode viste han dog sin klasse ved at vinde på teknisk fald 7-0. Det er en kæmpefordel for "Frede" at have faste træningspartnere, der kan give ham kamp til stregen. Derefter blev det til sikre faldsejre over Søren Mouritsen, Åbyhøj og over Glenn Hermansen, Frederikavn.
Martin Grønlund i 96 kg blev skadet så meget ved Venne Cup, at der var tvivl om han kunne deltage, men for holdets skyld valgte han at bide tænderne sammen og støtte kammeraterne. Han tabte først til Ronni Wolters, Nykøbing og til Anders Sehested, Åbyhøj på teknisk fald. Det var dog en taktisk beslutning at han skulle spare sig så meget, at han kunne give alt i den afgørende holdmatch. Taktikken lykkedes og Martin besejrede frederikshavneren, Kenneth Nielsen på point 6-2 og 1-0, hvilket betød den afgørende sejr som sikrede bronzemedaljerne.
Bronzeholdet:
50 kg - Ingen
55 kg - Christian Lund, Randers
60 kg - Rune Berg, Randers
66 kg - Fredrik Bjerrehuus, Herning
74 kg - Emil Brix, Randers
84 kg - Christian Roed, Randers
96 kg - Martin Grønlund, Herning
Slutresultat:
1. BK Thor, Nykøbing F
2. BK Thrott, Åbyhøj
3. Herning BK/AK Frem
4. F.f.I. Frederikshavn
08.12.2009