Regler & point

Regler
Ved internationale stævner kæmpes på en 12x12 meter stor madras. Selve kampzonen udgøres af en cirkel med en diameter på 9 meter. Kampzonen har en farve, der afviger fra resten af madrassen.
Kampdragten er en trikot uden ærmer. De kæmpende bærer forskelligt farvede trikot’er, der som regel er henholdsvis blå og rød.

Kampen ledes af en kampleder, som un­der kampen befinder sig på madrassen. For hver af de kæmpendes aktioner gør han tegn til en pointdommer. Hvis der hersker uenighed mellem disse to, afgøres aktionen af den såkaldte madraspræsident.

En kamp består af tre to-minutters om­gange med et 30 sekunders pause imel­lem. Der bliver udpeget en vinder af hver periode. Den bryder, der vinder to perioder, erklæres for vinder af kampen. Hvis en vinder findes efter to perioder, aflyses den tredje periode.

Kampen startes fra madrassens mid­te, hvorefter det gælder om at få modstan­deren ned på ryggen med begge skuldrene i berøring med madrassen. Under kampen gives der point fra et til fem for de greb og aktioner, der har det formål at bringe mod­standeren ned på ryggen.
En periode kan også vindes før tid, hvis en af bryderne har opnået seks overskydende point, udført et kast til fem point eller udført to kast til tre point. Faldet afslutter automatisk hele kampen uanset i hvilken periode det indtræffer.
Såfremt ingen af de to brydere inden for den fastsatte kamp­tid har fået skuldrene i madrassen, vinder den bryder, der har samlet flest point.
I tilfælde af at en periode ender uafgjort, vinder bryderen med færrest advarsler. Hvis det stadig står uafgjort findes vinderen ved hjælp af værdien af de tekniske point (3-2-1). Hvis det stadig står uafgjort, vinder bryderen, der har scoret det sidste point.

Den angribende bryder kan også score point, hvis den forsvarende bryder forsøger at unddrage sig kamp ved at søge uden for kampzonen eller på anden måde unddrage sig modstanderens greb.

I græsk-romersk stil, består en periode af ét minuts brydning i stående og to gange 30 sekunders brydning i parterre. Efter det første minut stopper kamplederen kampen og beordrer en bryder i parterre. Den bryder, som har scoret flest (højest eller sidst ved lighed) tekniske point efter det ene minut, kobler grebet.
Hvis ingen af bryderne har scoret tekniske point, beslutter kamplederen ved lodtrækning hvem af bryderne, der skal i parterre. Vinderen af lodtrækningen kobler grebet først.
For at koble greb griber den øverste bryder bryderen i parterre om livet med sit hoved mod modstanderens ryg og kobler grebet ovenfra (omvendt livtag). Bryderen, som kobler grebet, kan være stående eller have ét knæ på madrassen.
Når grebet er koblet, fløjter kamplederen, og den øverste bryder kan udføre grebet. Modstanderen kan begynde at forsvare sig. Under de 30 sekunder kan begge brydere udføre enhver mulig aktion i stående eller parterre.
Hvis der efter de første 30 sekunder ikke er nogen vinder og den øverste bryder ikke har scoret tekniske point, får og modstanderen tildelt et teknisk point. Herefter skal den øverste bryder i parterre, og hans modstander kobler greb. Hvis den øverste bryder ikke scorer point, får modstanderen tildelt et teknisk point.
Specielle tilfælde:
- Hvis en bryder befinder sig i faresituation efter det første minut, stopper kamplederen ikke kampen, og de to obligatoriske parterrestillinger udelades.
- Hvis en bryder befinder sig i faresituation efter det første 1.30 minut, stopper kamplederen ikke kampen, og den anden obligatoriske parterrestilling udelades.

I græsk-romersk er greb fra hoften og op tilladt, mens der i fristil må gribes over hele kroppen.


Vægtklasser
I seniorbrydning (+20 år) er der syv vægtklasser med følgende maksimumvægt:
Mænd: 55 kg, 60 kg, 65 kg, 74 kg, 84 kg, og 96 kg og 120 kg.
Kvinder: 48 kg, 51 kg, 55 kg, 59 kg, 63 kg, 67 kg, 72 kg.

Juniorbrydere (18-20 år) har otte vægtklasser med følgende maksimumsvægt:
Mænd: 50 kg, 55 kg, 60 kg, 65 kg, 74 kg, 84 kg, og 96 kg og 120 kg.
Kvinder: 44 kg, 48 kg, 51 kg, 55 kg, 59 kg, 63 kg, 67 kg, 72 kg.

I ungdomskategorien (15-17 år) er der ti vægtklasser med følgende maksimumvægt:
Mænd: 42 kg, 46 kg, 50 kg, 54 kg, 58 kg, 63 kg, 69 kg, 76 kg, 85 kg, 100 kg.
Kvinder: 38 kg, 40 kg, 43 kg, 46 kg, 49 kg, 52 kg, 56 kg, 60 kg, 65 kg, 70 kg.

De nationale og internationale aldersgrupper og vægtklasser er lidt forskellige for yngre brydere, og da der ikke udkæmpes internationale mesterskaber for brydere under 15 år, gengiver vi kun de nationale vægtklasser for piger, puslinge og drenge.
Nationalt kan vægtklasserne for piger stadig variere, men der kæmpes om danske mesterskaber i pige/kvinde kategorien (+ 11 år) i vægtklasserne: 40 kg, 43 kg, 48 kg, 55 kg, 63 kg, 72 kg.
Hos pusligenbryderne (7-10 år) er der 12 vægtklasser: 18 kg, 20 kg, 22 kg, 24 kg, 26 kg, 29 kg, 32 kg, 35 kg, 38 kg, 42 kg, 47 kg, 53 kg.
Bryderne i drenge kategorien (11-14 år) har 11 vægtklasser: 29 kg, 32 kg, 35 kg, 38 kg, 42 kg, 47 kg, 53 kg, 59 kg 66 kg, 73 kg, 85 kg.


Pointgivning
1 - point gives
Ved fra stående brydning at tvinge sin modstander i parterre.
Ved at holde sin modstander i faresituation i bro i fem sek. – således at han med over 90 grader har ryggen vendt mod madrassen – Man ser dommeren tælle som i boksning.
Hvis modstanderen træder udenfor madrassen (ud på beskyttelseszonen).
For at lave en aktion, hvor modstanderen ryg ikke har været vendt mod madrassen i 90 grader.
Hvis modstanderen laver fejl og får advarsel – hvor aktionen kunne gennemføres.
Hvis modstanderen laver fejl og får advarsel – hvor denne ikke koblede omvendt livtag korrekt.

2 point
Alle aktioner fra parterre, hvor modstanderen bringes i faresituation.
Hvis modstanderen laver fejl og får advarsel – hvor aktionen ikke kunne gennemføres (ulovlige parader etc.).
Hvis modstanderen laver fejl og får advarsel – hvor denne ikke indtog korrekt forsvarsposition ved omvendt livtagskobling.

3 point
Gives for alle aktioner fra stående hvor modstanderen er rygvendt med over 90 grader.
Gives for aktioner fra parterre, hvor man i aktionen når at komme på strakte ben.

5 point
Gives for særligt flotte og spektakulære greb, hvor modstanderen lander direkte i en faresituation.


Kampafvikling
Der er forskel på kampafviklingsformen ved nationale og internationale stævner & mesterskaber.

Internationalt skal bryderne dagen før konkurrencen gen­nemgå en medicinsk undersøgelse. Der er afsat en time til denne undersøgelse. Heref­ter er der afsat en halv time til indvejning.
I forbindelse med vejningen, foretages lod­trækningen, hvor man finder modstander­ne til de indledende kampe. Lodtrækningen foretages helt uden seedning. Selve konkurrencen afvikles efter systemet med direkte eliminering – med opsamlingskampe til de brydere, der har tabt til de to brydere, der mødes i finalen. Det ideelle antal (8, 16, 32 etc.) søges ved stævnestart og eventuelle kvalifikationskampe (for at opnå ideal antal) foretages fra bunden af startlisten. Opsamlingskampene begynder med de brydere, som tabte i første omgang til en af de to finalister – op til taberne af semifinalerne i direkte linje. Vinderne af de sidste to opsamlingskampe, får begge en bronzemedalje. Hver vægtklasse afvikles på en dag.

Nationalt bruger vi en stævneafviklingsform, hvilket betyder at vi bruger de nye bryderegler, men en ”gammel” afviklingsform, med inddeling i puljer.
Ved indvejning tildeles bryderne lodtrækningsnumre. Der foretages inddelinger i puljer deleligt med 3 (laveste får nr. 1 osv.). Hvis antallet ikke går op, laves 1 til 2 puljer med 4 deltagere, som altid er i de nederste puljer. Der brydes alle mod alle i puljerne. Bryderen, der opnår flest klassifikationspoint kvalificerer sig til videre deltagelse i turneringen.Vinderen af hver pulje fortsætter efter systemet med direkte elimination. Her er det nødvendigt at fortsætte med et idealt deltagerantal; 4, 8 eller 16.

For at opnå dette i vægtklasser med 9, 10 og 11 deltagere, opsamles 2´erne i en pulje (pulje 4). 2´erne findes efter de samme kriterier som 1´erne. Vinderen af denne kvalifikationspulje går videre til semifinalen og skal møde vinderen af pulje 3 (eller pulje 2 hvis de allerede har mødt hinanden).

Hvis der er flere end 4, 8 eller 16 puljer brydes kvalifikationsrunde, hvor der parsammensættes oppe fra (vinderen af pulje 1 møder vinderen af pulje 2).

Finalerunder foregår ved direkte elimination, indtil der kun er 4 brydere tilbage. Der bryders herefter semifinaler, og taberne herfra kæmper om 3.-pladsen, mens vinderne kæmper om 1.-pladsen.

Hvor der kun er 2 puljer, mødes 2´erne om 3.-pladsen mens vinderne kæmper om 1.-pladsen.

Her er link (pdf) til de internationale regler (på engelsk)